Værestedet er et aktivitetstilbud i eftermiddagstimerne til områdets børn fra 4. - 6. kl.
Værestedet, er som navnet siger, et sted hvor man kan opholde sig et par timer efter skole.
Værestedet kan tilbyde leg / boldspil i hallerne, computerspil, diverse spil, bordtennis mv.
Derudover kan man også lave perleting, eksempelvis smykker, man kan male, tegne osv.
Der vil være større aktivitetstilbud / arrangement ca. 2 - 3 gange om året (inkl. i kontingentet).
Værestedets børn tilbydes et let eftermiddagsmåltid i form af frugt, brød el. lign.
Værestedet har 2 fastansatte voksne. Derudover har vi en time ansat ung studerende samt 1 elev fra 9. klasse, til at hjælpe os hver eftermiddag. I perioder har vi også personer i virksomhedspraktik.
(Til information skal nævnes, at alle vore ansatte fra 15 år skal underskrive og udfylde Rigspolitiets børneattest).
Værestedet må ikke sammenlignes / forveksles med en kommunal pasningsordning.
Værestedet opkræver kontingent (i 11 måneder) og det koster pr. 1/1-11 kr. 425,00 pr. måned at være medlem.
HVORDAN MELDER MAN SIT BARN IND?
Man møder op i værestedet / cafeteriet i NBSIF på hverdage mellem kl. 12.45 – 17.00, beder om en indmeldelsesblanket og afleverer den til personalet. Så bliver ens barn skrevet op og kommer automatisk på ventelisten.
Eller! Send en e-mail til nbsif@nbsif.dk med dit barns fulde navn og adresse samt fødselsdato, nuværende klasse, dato for ønsket optagelse i værestedet, telefon nr./ mobil nr. og gerne e-mail adresse.
Det skal understreges, at værestedet konstant har venteliste. Vi er pt. normeret til 85 børn.
Børnene bliver skrevet op på ventelisten ud fra datoen på indmeldelsesblanketten.
Vi modtager tidligst indmeldelsesblanketter fra skolestart i 2. klasse.
Man er altid velkommen til at kontakte personalet i åbningstiden på tlf. 75 50 01 71 for yderligere information.
Åbningstider: Mandag - torsdag: kl. 12.45 – 17.00 (visse dage dog fra kl. 11.30 af hensyn til børnenes valgfag) fredag: kl. 11.30 – 16.00. .
Værestedet holder for så vidt ferielukket sammen med skolen, men vi kan dog i visse uger tilbyde ferieaktiviteter. Disse vil blive meddelt kommunalt (se folderen over ferieaktiviteter i KK).
Daglig leder: Charlotte Tryk
Assistent: Anne Dolleris
Ret til ændringer forbeholdes inkl. evt. kontingentstigninger.