Menu

Træningstilbud

 

 

 

Træningstilbud sæson 2018/2019  

 Træningstider:

Onsdag kl. 18.00

Lørdag kl. 10.00

Mandag kl. 18.00 (selvtræning, uden instruktør; fælles 6 km rute)

 

Aktive hold: Hold 1, 2 og 3. Ingen begynderhold for nuværende.

Mødested for alle hold: Foran Lyshøjhallerne

 

Kontingent: Det koster 250 kr. at være medlem (12 måneder, marts-februar).  Du tilmelder dig via hjemmesiden under ”Tilmelding”.  Du er velkommen til at løbe med to gange, inden du beslutter dig for medlemskab.

Holdvalg: Instruktør-teamet rådgiver dig gerne til at finde det hold, der passer bedst til dig og dine forudsætninger. Du kan læse mere om holdprofilerne nedenfor.

Der er frit holdvalg, så hvis du en dag gerne vil løbe med et andet hold end du plejer, er du meget velkommen. Vi opfordrer til, at du orienterer dig om distance, hastighed og træningspas for dagens træning på det pågældende hold.  

Al træning foregår på eget ansvar. Det er – som i al anden sport – vigtigt, at du lytter til din krop, er bevidst om dine fysiske forudsætninger og følger evt. anvisninger fra egen læge, fysioterapeut og/eller kiropraktor m.v. 

 

 

 

Hold 1: 4-7 km - Løb/styrke/interval

  • For dig der gerne vil løbe en fast distance på omkring 4-7 km.
  • Vi løber forskellige ruter på vekslende underlag og krydrer ind imellem løbeturen med styrketræning, løbelege eller intervaltræning, der tilpasses dine løbeforudsætninger. 

Hold 2: 8-12 km – Løb/styrke/interval 

  • For dig der gerne vil løbe en distance på 8-12 km og kan lide at blive udfordret i din træning.
  • Vi løber forskellige ruter på vekslende underlag og arbejder også med styrketræning, progression-/intervaltræning for at forbedre vores løb og fysik.  

Hold 3: 10 km++ og fortræning til halv- og helmaraton

  • For dig der gerne vil løbe en distance på mere end 10 km og kan lide at blive udfordret i din løbetræning.
  • Vi løber forskellige ruter på vekslende underlag og arbejder også med progression-/intervaltræning for at forbedre vores løb og fysik.
  • Har du lyst til at løbe halv og hel maraton, kan du finde nogen at træne sammen med på holdet. Se træningsprogram på hjemmesiden.

Fællestræninger - træning på tværs af alle hold

Den sidste onsdag i hver måned (med få undtagelser) laver vi fællestræning for alle hold. Det er en kombination af løb og styrketræning, og kan gradueres til individuelle forudsætninger.

Der vil også blive arrangeret ture "ud-af-huset", hvor træningen for alle hold henlægges til andre steder end vore lokal-område. Dette vil typisk være på en lørdag. Information gives ad-hoc til træning og via hjemmeside og FaceBook gruppen.