Menu

Træningstilbud og generel information

Træningstider:

• Mandag kl. 18.00
• Onsdag kl. 18.00
• Lørdag kl. 10.00

Mødested:

Foran Lyshøjhallerne, Lyshøj Allé 1, 6000 Kolding
Omklædt (eller mulighed for omklædning i hallens omklædningsrum).

Beskrivelse af træningen:

Hold og distancer:

  • Altid fælles opvarmning. Vi løber typisk fordelt på to hold; en kortere rute på 5-8 km og en længere på 7-12 km eller længere (f.eks. træning til halv- eller helmaraton).
  • Ruterne er planlagt så der er mulighed for at korte af eller lægge til efter individuelt behov. Vi følges ad på ruterne, og hvis der er spredning i løbehastighed, samles vi undervejs, så ingen løber alene hjem.

Mandag

  • Fast 6 km rute. Vi løber i individuelt tempo, men varmer op sammen først og mødes til udstrækning efter.

Onsdag:


  • Fælles opvarmning og fordeling på hold. Hold ”lang” indlægger ofte intervalløb eller bakketræning. Hold ”kort” varierer underlag og krydrer med tempo- og tekniktræning.

Lørdag:

  • Fælles opvarmning og fordeling på hold. Mulighed for længere distancer.

Bemærk: Al træning foregår på eget ansvar. Det er – som i al anden sport – vigtigt, at du lytter til din krop og følger evt. anvisninger fra egen læge, fysioterapeut og/eller kiropraktor m.v.

Kontingent: 300 kr/år (Jan.-Dec.). Tilmelding her på siden.

Aldersgruppe: Alle på 16 år og derover er velkomne.

Fællestræninger - træning på tværs af alle hold:
På udvalgte onsdage laver vi fællestræning. Det er en kombination af løb og styrketræning, som kan gradueres til individuelle forudsætninger.

Følg med på NBSIF Facebookgruppen/begivenheder

Løbesæson
Vi løber hele året, men i vinterperioden er træningen knap så varieret, da vejr og mørke aftener sætter visse begrænsninger for rutevalg.

I vinterhalvåret løber vi altid på oplyste ruter, og alle skal have refleksvest på efter tusmørkets frembrud.

Ferie
I skolens ferier og på helligdage er der instruktør-fri, men det forhindrer os ikke i at løbe. Der er som regel altid nogle, der tropper op og laver en rute sammen.

Arrangementer og løbeevents
Vi har en række aktiviteter i løbet af året og afprøver gerne forskellige tiltag, der kan være med til at gøre det fornøjeligt og spændende at være medlem samt skabe et godt socialt samvær i forbindelse med løb.

  • Ture ud af huset, hvor vi løber andre steder end i vores lokalområde. Eksempelvis Løb & Lagkage i Vejle Ådal, Hindsgavl med løb og sandwich og tur til Skamlingsbanken.
  • Klubaften og medlemsmøde med fælles spisning og evt. foredragsholdere (årligt)
  • Mørkeløb efterfulgt af bålhygge og gløgg er blevet en tradition i december.
  • Nytårsløb den 31. december med champagne og kransekage

Vores deltagelse i motionsløb spænder bredt, og vi har en vis tradition for at deltage i følgende løb: Slotssø-stafetten (Kolding), Vejle Ådal (Vejle), Lillebælt Halvmaraton og Royal Run. Flere af vores løbere deltager i andre løb også, bl.a. halvmaraton i Berlin, København, og Århus, samt maraton i Hamborg, Odense og andre steder.

Klubtøj
Vores klubfarve er orange, og vi løber i T-shirt og løbejakke fra Fusion. Instruktørerne kan hjælpe med at formidle kontakten til forhandlere.

 

Vi bruger cookies til brugeroplevelsen via Google Analytics service
Luk